Tusindårsriget står for fald

Jeg er i den grad rystet over hvordan embedsmænd, spindoktorer og pressen overtager magten i Danmark – lige for næsen af os alle sammen. Jeg har blot den lille kommentar, at den udvikling der er i gang i Danmark og resten af den vestlige verden, er vejen til enden på tusindårsriget. Drømmen om at mennesket endelig har skabt det samfund, der ikke kan styrtes i grus, har til enhver til skabt grobund for netop utopiens endeligt. Da embedsmændene overtog magten i Senatet i Rom, og kejseren stod alene tilbage med magten, sammensmeltede Riget og Rom stod for fald. Det samme skete i det gamle græske rige, med alle de store tænkere. Så kan man måske spørge hvad der sker i det moderne græske rige, men den historie vil jeg gemme til en anden gang.

Problemet er at DJØF'erne i Danmark er ved at overtage vort højtbesungne frihedsrettigheder. Der indføres flere særlove end nogensinde før, og disse love overtræder vore egne love såvel som de internationale konventioner vi har tilsluttet os, og som sikrer vor stabilitet og velfærd. Desværre er der ingen der ser det ske. Journalisterne i vort land – som er de eneste der formidler budskaberne til den brede skare af befolkningen – sørger systematisk for udelukkende at fortælle den historie, som er den mest bekvemme for dem. Og den mest bekvemme historie for journalisterne er enten den historie der passer deres egne holdninger bedst. Eller den historie som bliver leveret til dem. Som min gamle far – der virkelig hader journalister altid sagde: ”Journalister er nogle dovne svin, der forsøger at tjene deres penge på den nemmeste måde. Så hvis du kan levere historien til dem, så er den de viderebringer”. Og jeg tror faktisk at min gamle far har mere ret i den version af virkeligheden, end han egentlig vil stå ved i dag.

Endelig findes der dem der taler almindeligt dansk, og som tør sige det ingen andre tør. Sjovt nok er de EB's største læserskare. Hvem der har taget sloganet fra hvem, må selv slås om, jeg ved bare at det at kunne tale et almindeligt dansk, er temmelig populært. Og hvis man tør kalde indvandrere for dumme og forbryderiske, så er man sørme modig. Og så kan de selv rose hinanden til skyerne, og tro på at når de gør det, så er det fordi de selv er nogle virkelige helte. Jeg er i den grad skræmt over denne form for retorik, der ikke er svær at modargumentere, men til gengæld som oftest ender med at man bliver rystet på hovedet af – eller endda truet til tavshed. Jeg plejer at udtrykke det overbærende med ”Små hjerner – små glæder”, desværre er jeg klar over at dem der taler på denne klare måde, er rustet godt med gode hjerner bag sig, der blot tænker syge tanker.